Skarphed er godt, mange gange stikker man snuden helt hen til et billede på væggen for at se, om skarpheden “holder”. Specielt med landskabsfotografi gør man som fotograf alt for at opnå den optimale skarphed. Men det er også en kunst kun at koncentrere sig om en lille del af billedet og lægge sin skarphed lige præcis dér, og ingen andre steder. Det er praktisk næsten umuligt, hvis man fotograferer med en vidvinkel, da skarphedsdybden pr. definition er stor. Men der er et trick - Brenizer Metoden. Her benytter man en tele til sit billede. Gerne en med et lavt f-stop, tager flere panoramaeksponeringer og sticher dem sammen i fx Photoshop.
På billedet ovenfor har jeg taget et 105 mm 1.4 Sigma Art objektiv og taget 10 billeder på blænde 1.4 og stitched dem sammen efterfølgende.